Noget nyt havde fanget interessen - det hed sig, at nu kunne bondesmør koste lige så meget som det tre gange dyrere herregårdssmør, når man samlede mælken og behandlede den i fællesskab. Mange tvivlede på sådant et samarbejde, men for en praktisk vestjyde har det alle dage været sådan, at når der er udsigt til at tjene noget, vil alle godt være med.
Hjedding Mejeri i Ølgod havde til trods for begyndervanskeligheder i sit første halve år bevist, at tanken om fælles drift var gennemførlig.
Der boede på Skovlund Mark en husmand ved navn Ole Kristensen, der var bror til formanden for Hjedding Mejeri. De to brødre drøftede nok mejeri, hver gang de var sammen og det endte med, at Ole Kristensen henvendte sig til den mest formående mand, vi havde i nordsognet, den unge lærer Jens Kristensen, som tre år forinden var blevet lærer ved skolen.
De to mænd blev enige om at sammenkalde til et møde om mejerispørgsmålet. Det blev et positivt møde, og den kendsgerning at Hjedding mejeri allerede havde opnået en smørpris på højde med herregårdssmørret, virkede overbevisende. Det blev vedtaget, at hvis der kunne tegnes 400 køer, skulde der indkaldes til stiftende generalforsamling. Den 3. januar 1883 blev Skovlund Andelsmejeri stiftet med 75 andelshavere og godt 500 køer.
Den 7. november 1897 kl. 4 om morgenen brændte mejeriet ned til grunden. Det blev aldrig opklaret hvordan ilden opstod. Politimesteren undersøgte selv brandtomten og mente, at ilden var opstået fra en revne i skorstenen, men revnen var kun i pudslaget, så revnen viste sig ingen revne at være, som det stod i politirapporten.
Mejeriet blev genopført på samme plads og i 1898 var mejeriet atter fungerende i de nye bygninger.
Ostelageret havde lejlighed på øverste etage. Huset var oprindelig bygget i kun en etage og tilhørte Skovlund Kornmølle, der benyttede det som møllerbolig.
Det var i denne bygning også andre lokale andelsforeninger så dagens lys. Skovlund Brugsforening begyndte sit virke i 1888, Skovlund Lokalforening i 1916 og Skovlund Andelskasse i 1916.
