Jeg er gammel nok til at kunne huske, da der kom fjernsyn i Danmark. Det var kæmpestort at opleve. Det var Anton, der introducerede os for dette nye vidunder. Jeg husker, at vi var med far omme hos Anton i hans radioværksted en søndag eftermiddag. Nu skulle vi se det for allerførste gang, og forventningerne var høje. Som jeg husker det nu, var der næsten bare sne på skærmen, måske lidt lyd og noget utydeligt, der rørte sig. Det var alt. Det har sikkert været i slutningen af 1956.
I slutningen af 1956 var der opstande i Ungarn mod kommunismen med mange flygtninge til følge. I begyndelsen af 1957 lavede Danmarks radio en kæmpe indsamling til fordel for alle de ofre for opstanden. Ungarnsindsamlingerne kaldtes de. Der var 3 lørdage i træk med store shows, og det var et vidunder. Far var ven med Anton, og Anton lukkede hver lørdag butikken op for særligt indbudte, som kunne sidde inde i varmen på papkasser og se de eftertragtede shows. Vi var så heldige at være indbudt. Udenfor stod fuldt af folk med næserne trykket flade mod ruderne for at følge lidt med. Det var d. 2. 9. og 16. marts 1957.
Åh, hvor jeg husker de 3 værter, som lod skægget stå gennem hele perioden og lod det falde den sidste aften til en eller anden pris. Og Tivoligarden kom ind på scenen med mælkejunger med mønter i. Der er mange, der nævner ungarnsindsamlingen som det første fjernsyn, de så.
Far køber et fjernsyn
Vores far Kaj Madsen, som var snedker, var så uheldig at miste en pegefinger i en fræser kort efter dette. Han blev så erklæret invalid i en eller anden grad og fik udbetalt en erstatning fra forsikringen. Hans læge og ven Bjørnson i Nordenskov anbefalede far at købe et fjernsyn for pengene. Han mente far arbejdede alt for meget og kunne have godt af at sætte sig kl. ½8 om aftenen, når Danmarks radio sendte nyhederne og derefter aftenens program.
Far gik med på idéen og købte et LL fjernsyn hos Anton, Linnet og Lauridsen for forsikringssummen. Det var d. 21. maj 1957, og jeg husker det ganske tydeligt, for det var den dag, dronning Elizabeth af England kom på besøg i Danmark. Det var meget spændende.
Der blev ikke vist fjernsyn ret lang tid hver dag, det begyndte kl. 19,30. I begyndelsen sluttede det allerede kl. 21. Og hvad viste de så? Jeg husker bedst, hvad de sendte lørdag eftermiddag, for det var der, de få børneprogrammer blev sendt. Der var de vidunderlige Lassie film om hyrdehunden Lassie, der var så klog og god. Flintstones var sjovt at se, inden længe kunne alle gå rundt og sige jabbadabbadu. Om lørdagen sendte de også husholdningsprogrammer, hvor husmødrene fik gode råd af den lille trinde Svend Holm, der vidste alt om pletter. Og Kirsten Hüttemeier, der lavde mad med skåneærmer på, og Ellis Tardini der gav gode råd om tøjvask og strygning.
Fjernsynsgæster
Vi så ALT, hvad de sendte. Hver lørdag var det underholdning, og da naboerne opdagede, vi havde fået fjernsyn, troppede de op, selvom de ikke var inviterede. Vi sad på spisestuestole bag hinanden som i en biograf. Vores stue var ikke ret stor, så der var trangt. Mor var ikke så glad for det, for som den gode hus-mor hun var, forventede gæsterne sikkert, at de blev budt på kaffe efter forestillingen. Sådan var det at være mellem de første, der fik det.
Nøjagtigt 4 måneder efter, vi havde fået fjernsyn, døde den norske kong Håkon. Det var d. 21. september. Og den aften vistes ingen programmer, der blev kun spillet sørgemusik. Vi teenagetøser var sure.
Alice Ravnholt
