Der var i Ansager 1907 en vis skepsis mod at opføre et elværk, en skepsis som fik udtryk i en ældre mands ord: - De sejer, te de ska’ ku mål så stærkt ned’ o æ møl, o det ka’ lys hier oppe i æ by, men det trower a nu æt!
Men samme år blev andelsselskabet stiftet og arbejdet med elværket begyndte. Der blev bygget en ny bygning i to etager i den moderne funkisstil. Der blev rejst elmaster i byens gader og hængt elledninger op mellem masterne. Inde i husene førte elektrikerne snoede ledninger rundt under loftet på porcelænsknapper. Ledningerne førte ”lyset” hen til glødelamper serveret under ophængte flade ”tallerkner”.
Det år var der andet at tale om i byen end vejret.
Den første turbine fra 1907 ydede 25 HK og blev drevet af vandet fra den opstemmede Ansager å.
Elværksbestyrer E. Birk Pedersen ved værkets første dieselmotor. Den er fra 1912 og bygget af B&W og på 80 hk. Værket fik den sat op i 1929 samtidig med at der blev bygget et maskinrum til den.
De to vandturbiner fra 1921 på i alt 43 HK kunne ikke længere levere strøm nok til byens voksende forbrug.
Senere anskaffede elværket to ekstra dieselmotorer på henholdsvis 150 hk og 200 hk, så der i 1952 var tre dieselmotorer og to vandturbiner samtidig i funktion.
Den 27 juni 1964 blev der slukket for motorerne på elværket, der da havde leveret strøm til byen i 57 år.
Det kneb med at levere strømmen billig nok i forhold til de større værker, men mest af alt krævede de mange nye maskiner, der hastigt vant indtog i husholdning og industri, vekselspænding. En overgang kunne man klare sig med en omformer fra jævn- til vekselspænding fx til de mange oliefyr, der erstattede træfyr.
